JSF har store problemer med softwaren

Kampflyets ingeniører kæmper med at få gjort millioner af linjer computerkode færdig.

Den amerikanske flykoncern Lockheed Martins kampfly Joint Strike Fighter. Arkivfoto

Den amerikanske flykoncern Lockheed Martins kampfly Joint Strike Fighter. Arkivfoto

Den amerikanske rigsrevision, Government Accountability Office (GAO), anbefaler det amerikanske forsvar at overveje, om man skal drosle kravene til kampflyet F-35 Joint Strike Fighter ned for i det hele taget at få det i luften indenfor en overskuelig fremtid - og i et fornuftigt antal. Samt sætte gang i planer, der kan fylde et kommende hul i antallet af kampfly med eksisterende flytyper.Det skriver ing.dk. Kodeproblemer Et meget stort problem med at få gjort JSF operationelt ligger i mængden af kodelinjer til flyets computere. Flyet er i helt ekstrem grad computerstyret, og der skal i alt skrives 18 millioner kodelinjer, inden flyet er færdigudviklet som våbenplatform. Ud af de 18 millioner linjer kode er det "kun" de cirka seks millioner linjer, der holder flyet flyvende - de restende cirka 12 millioner linjer skal gøre flyets sensorer og våbensystemer operationsduelige.