JSI haler ind på Tårs i nedrykningskamp

Fodbold 4. september 2007 06:00

JERSLEV: Jerslev-Sterups nedrykningstruede serie 4 i fodbold måtte nøjes med 1-1 ude mod Asaa, men trods den beskedne pointhøst, rykkede holdet tættere på Tårs-Ugilt, der realistisk set er det eneste mandskab, JSI kan hænge sin hat på i nedrykningskampen. Tårs tabte hjemme til Flauenskjold, og JSI er nu blot er to point efter Tåars-Ugilt, der ligger akkurat lige over nedrykningsstregen. Og efter JSI-træner Henrik Esbensens mening, kan det lade sig gøre at hoppe forbi Tårs-Ugilt. - Vi spillede en god anden halvleg i Asaa. I takt med at det efterhånden er ved at gå op for spillere, og vi skal til at stramme ballerne, så tror jeg på der ligger flere point og venter, siger JSI-træneren. Hjemmeholdet var bedst i første halvleg, og derfor kunne der ikke indvendes noget mod den endte 1-0 til Asaa på en scoring efter en halv times spil. Det skete efter et frisparksindlæg, der blev headet i mål. Anden halvleg tilhørte JSI, og i det 65. minut fik Henrik Esbensen tilkendt et straffespark, som Jimmi Ritter kunne udnyttede til udligning til 1-1. Fem minutter før tid kunne Brian Hjortnæs havde afgjort kampen til JSIs fordel, men han fik ikke ramt på bolden blot en meter til målstregen. - Typisk at heldet ikke tilfalder bundhold. Det havde ellers været dejligt, om vi havde scoret til sidst, tilføjer Henrik Esbensen. P.S.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...