JSI og Hirtshals delte i topkamp

JERSLEV: I et tæt topopgøret delte Jerslev-Sterup og Hirtshals serie 4 i fodbold point, idet kampen på sidstnævntes bane endte 2-2. Resultater betyder at Hirtshals nu er alene på førstepladsen med 36 point, mens JSI og PSI, Serritslev følger lige efter, hver med 34 point. Opgøret mellem JSI og Hirtshals blev intens og efter spil og chancer var 2-2 et retfærdigt slutresultat. Thomas Birkmose bragte JSI foran 1-0 efter 20 minutters spil, men Hirtshals udlignede til 1-1 blot 10 minutter senere. Godt fem minutter før pausen blev det 2-1 til hjemmeholdet direkte på et frispark, som JSI-keeper Jesper Mønsted nok burde havde klaret. JSI udlignende mål til 2-2 faldt et kvarter før tid på endnu en scoring af Thomas Birkmose, denne gang efter klumpspil tæt under mål. JSI-spilleren havde faktisk sparket bolden over stregen i første forsøg, men først i anden omgang fløjtede dommeren for mål. Da udligningen faldt var JSI faktisk i undertal, idet Anders Hovaldt var udvist i 10 minutter med gult kort. - Uafgjort i en kamp uden ret mange målchancer var i orden, men skulle der have været fundet en vinder, synes jeg vi fortjente sejren, efter som vi havde mest spil, fortæller JSI's spillende træner Henrik Esbensen. P.S.