Jubel i øst og vest efter irsk ja

Planerne om udvidelsen kan fortsætte

Udenrigspolitik 21. oktober 2002 08:00

BRUXELLES: Der lød jubelsang, glædesudbrud og tydelige suk af lettelse i både nuværende og kommende EU-lande, da det i går stod klart, at de irske vælgere denne gang har stemt ja til Nice-traktaten med overvældende flertal. Irerne, der chokerede Europa ved at stemme nej til den samme traktat sidste år, benyttede dermed deres omvalg til at demontere en af de helt store trusler mod EU's udvidelse mod øst og syd. Men flere trusler lurer forude i de kommende otte uger før EU-topmødet i København, hvor den endelige beslutning om udvidelsen skal træffes. En glædestrålende formand for EU-Kommissionen, Romano Prodi, erklærede sig "lykkelig" over det irske ja, der er "et væsentligt bidrag til den historiske mission", som udvidelsen er. - Vi kan fortsætte arbejdet med at gøre EU klar til udvidelsen. Vi er kommet vores mål nærmere, men vi er der ikke endnu, sagde Prodi. Også den tyske forbundskansler, Gerhard Schröder, hyldede Irlands ja til Nice-traktaten, der er grundlaget for EU-udvidelsen. - Jeg hilser det positive resultat velkomment. Irlands befolkning var klar over deres store ansvar over for Europa, sagde Schröder. Den østrigske udenrigsminister, Benita Ferrero-Waldner, erklærede sig direkte "lettet" over resultatet af folkeafstemningen i Irland. Og lettelsen var endnu mere tydelig i de ti ansøgerlande, der håber, at EU-topmødet i København i december vil give dem grønt lys til at blive medlemmer af EU fra starten af 2004. I det største ansøgerland, Polen, glædede landets præsident, Aleksander Kwasiniewski, sig over det klare ja. - Vi skulle takke irerne - alle dem, der forstod, at selv de største indenrigspolitiske problemer ikke skulle overskygge den store idé om, at EU-udvidelsen omsider vil hele de revner, der har delt vores kontinent, sagde Kwasiniewski. Den polske premierminister, Leszek Miller, brød ligefrem ud i en irsk glædessang med et glas Guinness øl i hånden, da han under et besøg på en uddannelsesinstitution i Warszawa skålede for den irske folkeafstemning. I Prag glædede Tjekkiets præsident, Vaclav Havel, sig over, at de næste skridt mod EU-udvidelsen nu kan tages som planlagt. Samtidig takkede landets udenrigsminister, Cyril Svoboda, irerne for deres solidaritet med ansøgerlandene, der efter mange års forhandlinger omsider står foran selve hoveddøren til EU. - Den irske befolkning har utvetydigt gjort det klart, at solidaritet mellem alle EU-medlemslande er et afgørende element i udvidelsesprocessen, sagde Svoboda. Litauens udenrigsminister, Antanas Valionis, mener, at den sidste forhindring for udvidelsen nu er fjernet, og han håber således på grønt lys for ansøgerlandene på EU-topmødet i København i december. - Problemet med den første folkeafstemning var, at den ikke var forberedt godt nok, og at der var for mange spørgsmål. Denne gang blev de fejltagelser ikke gentaget, lød det fra en tilfreds Valionis. For EU-formand Anders Fogh Rasmussen var den irske folkeafstemning på forhånd det største 'hvis' i efterårets slutspil om udvidelsen. Men udvidelsen er ikke gjort med weekendens irske ja. Næste skarpe hjørne i forberedelsen af udvidelsen skal rundes torsdag og fredag, når EU's ledere samles til topmøde i Bruxelles. Her skal EU-toppen godkende de 10 ansøgerlande, som ifølge en anbefaling fra EU-Kommissionen er modne til optagelse. Anders Fogh Rasmussen håber også, at EU-landene kan enes om et fælles udspil til ansøgerlandene om udgifterne til udvidelsen - først og fremmest de nye medlemslandes adgang til EU's rundhåndede landbrugsstøtte. EU-kredsen er stærkt uenige om, hvad udvidelsen må koste, og lykkes det ikke at nå til enighed om udgifterne på Bruxelles-topmødet, skal det senest ske i starten af november, har EU-landene aftalt. Den 28. oktober vil Anders Fogh Rasmussen i København informere ansøgerlandenes ledere om resulaterne af topmødet. I de følgende uger skal EU gøre forhandlingerne med ansøgerne færdig, og går alt, som Anders Fogh Rasmussen håber, kan han binde sløjfe på hele udvidelses-pakken på EU-topmødet i København 12. og 13. december.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...