Jubel over kemiafstemning

BRUXELLES:EU-Parlamentets miljøudvalg fastholdt tirsdag linjen i den store reform af unionens kemikalielovgivning, Reach, som ventes endeligt på plads næste år. Ifølge EU-parlamentariker Dan Jørgensen (S) lykkedes det ikke for kemiindustrien at lempe kravet om, at giftige produkter skal udskiftes med mindre giftige alternativer, hvis det ellers er muligt. Samme tilfredse toner lød fra EU-parlamentariker Margrete Auken (SF), Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening (DN). - Det er et stærkt signal, parlamentet har sendt, siger Morten Damm Krogh, DN. Lovens skal give klare rammer for brugen af op mod 100.000 stoffer, som euro-pæerne kommer i berøring med til daglig. /ritzau/