Jubilæum markeres med vandreudstilling

En række af Danmarks førende billedkunstnere er med til at markere 75 års jubilæet i Kræftens Bekæmpelse. Det sker i form af en vandreudstilling, der starter fredag på Københavns Bymuseum. Fra den 2. februar og året ud kan udstillingen ses 14 andre steder i landet i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og lokale kunstforeninger. Alle 60 kunstværker er til salg, og pengene går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Udstillingen omfatter værker af bl.a. Arne Haugen Sørensen, Sys Hindsbo og Michael Kvium. /ritzau/