Jubilæum med terrænkørsel

23. oktober kan du være passager i en Land-Rover i dens rette element i et afvekslende terræn, hvor selv kampvogne kan få problemer med fodfæstet. Privatfoto

23. oktober kan du være passager i en Land-Rover i dens rette element i et afvekslende terræn, hvor selv kampvogne kan få problemer med fodfæstet. Privatfoto

I år er det 40 år siden, at Dansk Land-Rover Klub blev stiftet, og det markerer klubbens nordjyske afdeling søndag 23. oktober fra klokken 10 til 16 med udstilling af køretøjer samt kørsel på Gammel Hvorupvej 106 i det militære øvelsesterræn. Her har interesserede mulighed for at være passager i en Land-Rover i dens rette element i et afvekslende terræn, hvor selv kampvogne kan få problemer med fodfæstet.

Der vil blive fremvist eksempler på, hvor forskelligt køretøjerne er opbygget. Nogle er lavet til ekstrem kørsel i terræn, men andre er indrettet til langture. Fælles for dem er, at de bliver brugt dagligt og året rundt, også gerne i en snestorm, hvor andre må tage snefri. Mange af klubbens Land-Rovere har en del år på bagen, men de anvendes flittigt, hvilket de også bærer præg af. Terrænkørsel giver en vis patina i form af ridser og buler.

Udover kørsel og udstilling byder klubben på kakao, te og bålkaffe, og besøgende kan med fordel medbringe skovturs-kurven og indtage frokosten i det fri.

Der kun begrænset mulighed for ly i tilfælde af regn, så det er vigtigt at tænke i fornuftig påklædning.

Der er toilet på pladsen.

Alle er velkomne til arrangementet, og deltagelse er gratis.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst