Aalborg

JUBILÆUM: Små BMW’er samler venner fra skrot til hot

XX

XX

AALBORG:- Hva’ pokker, det er jo kromdyret, der kommer der. Kromdyret var ingen ringere end Benny Nielsen fra Viborg, der havde bevæget sig til Aalborg for at fejre jubilæet i BMW Klub 367 i sin trehjulede kabinescooter, hvor selv udstødningen er forkromet. Velkomsten fra formanden, Henrik Bygholm, antydede i sin hjertelighed et venskab som overalt i klubben. Den begyndte i sin tid med, at den tidligere formand Frede Larsen fra Kalundborg stod med 100 stumper, som han behøvede endnu flere til, før han fik en helhed. Omkring 50 køretøjer og et par hundrede personer hygger sig i disse dage i hinandens selskab i og omkring Aalborg. Der bliver orienteringsløb og tid til at se byens seværdigheder weekenden over. Og så er man i øvrigt ikke smålig i klubben. Blandt de små køretøjer er også både Heinkel, Messerschmitt, Goggo og Fiat-modeller. Foto: Torben Hansen