Aalborg

Jubilæum

Lørdag: Hanne Fuglsang, Godske Lindenovsvej 69, Aalborg, 40 år i Føtex, Slotsgade, Aalborg. For 40 år siden blev Hanne ansat i Føtex, Slotsgade i Aalborg, som pakkepige i slagterafdelingen. Efter ca. et halvt år blev hun assistent i Delikatessen. Det var hun frem til 1983, hvor hun blev udnævnt til salgsleder. 1. februar 2011 blev Hanne udnævnt til teamkoordinator i Delikatessen. Hjælpsom er det første ord, kollegerne beskriver Hanne med. Desuden er hun meget pligtopfyldende og en fantastisk kollega. Fritiden bruger Hanne sammen med sin familie og på arbejde i sin dejlige have. Jubilæet markeres med reception i Bistroen, Føtex, Slotsgade, fredag 30. september kl. 9-11.