Klarup

Jubilæum

Carsten Andersen

Carsten Andersen

Fredag: Indkøbschef Carsten Andersen, Klarupvej 77, Klarup, 40 år hos Horneman, Aalborg A/S. 1. august 1968 startede Carsten Andersen som elev i Værktøjs- og Beslagafdelingen hos daværende Christiansen & Nielsen A/S på Østerbro i Aalborg. Efter endt elevtid fik han ansættelse som ekspedient. I maj 1998 var det blevet tid for et generationsskifte i afdelingen – Carsten tog imod udfordringen og blev udnævnt til afdelingschef. Carsten Andersen fortsatte sin karriere, og 1. februar 2004 fik han ny titel som indkøbschef. Han er en utrolig dygtig fagmand, der brænder for sit fag, og de mange års erfaring har efterhånden givet ham en produktviden, som rigtig mange nyder godt af. I fritiden er han dybt engageret i FDF, og sammen med familien nyder han at rejse og tager gerne på skitur til Norge, hvor Hovden er det foretrukne feriested. Dagen markeres med reception i firmaet tirsdag 29. august kl. 12-15.