jubilæum

Uffe Poulsen
I dag: Servicekonsulent Uffe Poulsen, Ved Bjerget 33, Støvring, 40 år i KMD. Uffe begyndte som programmørelev i den daværende Jyske Kommuners edb-central i 1972. I de første 30 år har han primært haft sin gang i udviklingsafdelingen, hvor han har fungeret i forskellige stillinger bl.a. som systemudvikler og de seneste 10 år både som projektleder og servicekonsulent i serviceafdelingen. Uffe er meget vellidt af såvel kunder som kolleger, og han er altid villig til at tage fat og give en hjælpende hånd. Uffe er gift med Randi, og de har to børn, Heidi og Lasse. Fritiden bliver flittigt brugt med både badminton og fodbold. Uffe har bl.a. været formand for Støvring Badmintonklub samt fungeret som fodboldtræner i både Suldrup og Svenstrup. Jubilæet markeres med reception hos KMD, Lauritzens Plads 1, Aalborg, fredag kl.14-16.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.