Frederikshavn

jubilæum

Tirsdag: Kunderådgiver Kim Winkel, Friggasvej, Frederikshavn, 25 år i Arbejdernes Landsbank. Kim Winkel er udlært i Handelsbanken i 1982 og kom til Arbejdernes Landsbank i Frederikshavn i 1986. Her var han indtil 2007, hvor han kom til filialen i Hjørring. Han har i alle årene fungeret som kunderådgiver inden for stort set alle områder. Han interesserer sig dog hovedsagligt for finansiering af fx bolig og pension. Kim Winkel har gennem årene taget adskillige bankfaglige kurser samt en Merkonomuddannelse i regnskab. Derudover har han været udstationeret til forskellige filialer på Sjælland i kortere og længere perioder. Kim Winkel har desuden fungeret som sikkerhedsrepræsentant for filialen i Hjørring og Frederikshavn i mere end 10 år. Han har således været en del af den store udvikling, som banken har gennemgået, siden 1986. Nye arbejdsprocesser og større krav til vidensniveauet hos rådgiverne har været en del af hverdagen, hvor teknologien har gjort sit til, at arbejdsprocesser er blevet langt mere effektive. Kim Winkel bor i Frederikshavn sammen med sin kone Pia. Fritiden bruges bl.a. på venner, familie, rejser, golf, badminton, løb og motorcykelture. Kim Winkel fejres med en reception tirsdag fra kl. 14 - 16 i filialen på Sct. Olai Plads 2 i Hjørring, hvor alle er velkomne.

Forsiden