Nørresundby

Jubilæum

Sigvart Sigvartsen

Sigvart Sigvartsen

Torsdag: Sigvart Sigvartsen, Ravnhøj 76, Aalborg, 25 år som direktør for Nørresundby Boligselskab. Det viste sig at være ønskejobbet, som projektlederen i et privat selskab søgte og fik, da stillingen som direktør i Nørresundby Boligselskab blev ledig, efter at en bankmand havde forladt det efter 14 dage i stolen. Sigvart Sigvartsen kom på rette hylde. Fra et boligselskab med 800-900 boliger og to halvdagsansatte på kontoret råder selskabet nu over 2200 boliger, 10 medarbejdere på kontoret og 36 ude omkring. Selv om han er på vej til de 64 år, er der ingen aktuelle planer om at forlade boligbevægelsen. Til gengæld forlader han Aalborg Byråd med udgangen af denne periode efter 20 år. De to funktioner har været en god kombination, når nye boligprojekter har skullet søsættes. Sigvart Sigvartsen fortryder ikke beslutningen, omend det bliver vemodigt både 17. november, når der er kommunalvalg, og ikke mindst 1. januar, når det er uigenkaldeligt slut. Men nu skal der være mere fritid. Hustruen Jette er netop gået på efterløn efter 35 år som lægesekretær på Aalborg Sygehus. Sammen nyder de sejlerlivet i sommertiden, og der skal være mere tid til barnebarnet, som er familiens midtpunkt.