Aars

Jubilæum

Onsdag: Gunhild Mølgaard, Keldgårdvej 81, Aars, 25 år hos Falcks Redningskorps i Aars. Gunhild Mølgaard er fra Sjøstrup ved Aars, hvor hun er opvokset og har fået sin skoleuddannelse i Aars. Efter afsluttet skoleuddannelse har Gunhild arbejdet i butiksbranchen i Århus og Aars. 31. marts 1985 startede Gunhild som Falckoline ved Falcks Redningskorps i Aars, hvor Gunhild stadig er ansat. Gunhild nyder stor anerkendelse fra kolleger og ledelse på stationen for sin store arbejdsindsats. Hun møder altid veloplagt på arbejde og yder kunderne den størst mulige service, når hun transporterer kunder til behandling på læge/sygehuse. Gunhild har stor teknisk snilde og giver gerne en hjælpende hånd, hvis der er en fax eller pc, der ikke fungerer efter hensigten. Fritiden bruger Gunhild sammen med sin familie samt hus og have. Herudover bruger hun meget tid på at spille golf og nyder den friske luft på de grønne plæner.