EMNER

jubilæum

Bjarne Alberg

Bjarne Alberg

Mandag: Overpostbud Bjarne Alberg, Klintevej 3, Hadsund, 25 år i Post Danmark. Bjarne Alberg havde en karriere inden for murerfaget og militæret, inden han kom til Hadsund Distributionscenter i april 1985. Han startede med klargøring af post, afsendelse af breve/pakker og tømning af postkasser. Efter to år skiftede han arbejdsopgaver og begyndte at omdele post i hele Hadsunds område - et område som han efter 23 år kender særdeles godt. Bjarne har en stor faglig viden og står altid parat til at yde en ekstra indsats, også når det gælder andre medborgere, der har brug for en ekstra opbakning. Han er altid i godt humør og har ofte en kvik bemærkning til kolleger og kunder. Med sin store hjælpsomhed og kvalitetsbevidsthed nyder Bjarne stor respekt blandt kolleger og ledelse.