Storvorde

Jubilæum

Frode Sejlund

Frode Sejlund

Torsdag: Frode Sejlund, Skelhuse 16, Storvorde, 40 år i KMD A/S, Aalborg. Frode Sejlund startede som programmør og udviklede en række standardsubrutiner og løste en række opgaver af mere teknisk karakter. Hans interesse og flair for det tekniske betød, at han skiftede karrierevej og begyndte som systemprogrammør i 1973, hvor arbejdsopgaverne blev koncentreret omkring netværksprodukter. I 1990 startede Frode i netværksservices, hvor han siden har arbejdet med en række forskellige opgaver som f.eks. telefoni og videokonferencesystemer. Frode er kendt og respekteret for sin meget seriøse og grundige måde at løse opgaverne på. Han prioriterer det meget højt, at de ting, som han har ansvaret for, fungerer til kundernes tilfredshed. Frode bruger sin fritid på sin familie, rejser, folkedans og er derudover en meget ivrig sejler. Jubilæet fejres med reception torsdag kl. 15-17 i Restauranten på KMD A/S, Lauritzens Plads 1, Aalborg.