Jubilæum

Institutleder på Institut for Datalogi, Aalborg Universitet, lektor Kristian G. Olesen, Syrenvej, Vodskov, 25 år i statens tjeneste.

Kristian Olesen

Kristian Olesen

Kristian Olesen er født i Tranum i 1957 og opvokset i Brovst. Han er student fra Viborg Katedralskole (1976), kandidat i datalogi og matematik (1985) og har taget en Ph.d. grad i datalogi (1992) fra Aalborg universitet. Han blev adjunkt på Aalborg universitet i 1990 og lektor samme sted i 1995. Dog startede han sin karriere allerede i studietiden, hvor han var ansat som bl.a. hjælpelærer i matematik og datalogi. Under sin ansættelse har Kristian undervist et utal af studerende og er af de studerende kåret til Årets Underviser. Han har publiceret videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter og ved konferencer, har deltaget i eksternt finansierede forskningsprojekter og været arrangør af internationale konferencer. Han er medforfatter på adskillige artikler inden for sit forskningsområde maskinintelligens. Forskning i maskinintelligens bruges i udviklingen af intelligente it-systemer for eksempel beslutningsstøttesystemer, der bruges i bl.a. banksektoren til risikovurderinger og i sundhedsvæsnet i forbindelse med diagnose og behandling. Kristian har været studieleder for de naturvidenskabelig uddannelser på Aalborg Universitet, medlem af bestyrelsen for det digitale Nordjylland og er medstifter af virksomheden Hugin Expert A/S. Han sidder i bestyrelsen for bl.a. ICTNORCOM og Uddannelsesudvalget for it- og elektronikuddannelserne under UCN. Kristian er gift med Lone Andrup. Fritiden bruger han bl.a. på bridge i Aalborgs Eliteklub BK Nord, i haven og på vandreture i Hammer Bakker. Jubilæet markeres med reception Institut for Datalogi markerer jubilæet med reception onsdag kl. 14 i kantinen på adressen Selma Lagerlöfs Vej 300, Aalborg Øst.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.