Jubilæum

Frede Aagaard
Brønderslev 1. september 2008 06:00

Tirsdag: Salgsassistent Frede Aagaard, Grønnegade 37, Brønderslev: 40 år hos A/S Peder Nielsen Beslagfabrik, Brønderslev. Frede Aagaard begyndte som ekspedient på færdigvarelageret, og efter ca. tre års ansættelse bød der sig et job som salgsassistent i den interne salgsafdeling, og så var Frede straks parat til et jobskifte. Siden da har kunderne kunnet opleve hans behagelige telefonstemme, når der afgives ordrer eller forespørgsler i øvrigt. Systematik, omhyggelighed og engagement er og har altid været kendetegnende for Frede Aagaards arbejde. Dette tillige med hans enorme viden og erfaring samt venlige og imødekommende væsen har givet ham stor respekt hos såvel kunder som kolleger og ledelse.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...