Jubilæum

Ib Mathiasen

Ib Mathiasen

Fredag: Ib Mathiasen, senior værkfører, Skakvejen 2, Sønderholm, 40 år hos S.D. Kjærsgaard, Frejlev, Aalborg. Ib Mathiasen startede 3. januar i 1972 som mekanikersvend på traktorværkstedet under Ole Kjærsgaard, som dengang både varetog salg og værkstedsdrift. Samme år blev bygget nyt værksted, hvor indflytning skete sommeren 1973. Samme år overtog Ib Mathisen en Toyota Dyna og startede ude som servicemontør. I perioden blev der arbejdet med service til landmænd i Himmerland og Vendsyssel, og der er ikke mange lande- og markveje som Ib ikke har kørt på for at betjene firmaets mange kunder. Ib var en af de skrappeste til højtrykspressere og mejetærskere, traktorer og masser af fodertruck. Det var en tid med døgnbetjening af ammoniaktraktorer i forårssæson og en tid uden mobiltelefon - dog med walkie anlæg med dækning på bakketoppene og ro i dalene og bag maskinhusene. Dette job bestred Ib i 22 år indtil 1985, hvor han trådte ind på værkstedet som 2. værkfører og bl.a. stod for igangsætning af mejetærskere. Da virksomheden fik New Holland forhandling i 1993, indtrådte Ib som værkfører, og han er i dag senior værkfører og i fuld drift mange år endnu. Jubilaren fejres med et "kig forbi arrangement", fredag 20. januar kl. 15-18 på firmaets adresse Nibevej 335, Frejlev.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.