Jubilæum

Aalborg 22. september 2011 06:00

Fredag: Kim Nielsen, Midgården 43, Svenstrup, 25 år hos KMD A/S. Kim blev i 1986 som konstruktør-aspirant på det daværende Kommunedata I/S, Amtskommunernes og kommunernes EDB-central, Aalborg Central. Opgaverne og ansvaret har varieret meget i årenes løb - fra aspirant til senior konstruktør og senere til specialist. I dag arbejder Kim som forretningsspecialist, hvor han udnytter sin store indsigt i såvel det teknologiske fundament som i kundernes arbejdsprocesser. Kims indsigt i forretningsområdet bidrager i høj grad til en succesfuld videreudvikling på SAP platformen. Kim er en meget vellidt kollega og har i alle årene været kendt som en dygtig og engageret medarbejder. Han deler gerne sin viden med andre og er kendt for at være meget åben og imødekommende overfor nye kolleger. Kim tager positivt imod nye opgaver og udfordringer. Samtidig er han altid god for et smil og en frisk bemærkning. Kim bor i Stenstrup sammen med sin hustru, Tania, og deres søn, Alexander. Familien betyder meget for Kim, og han nyder samværet med den. Fritiden bruges på motion og hans helt store interesse: vin og whisky - såvel viden om vin og whisky som det at nyde det med venner og familie. Kim har i sin fritid også været sælger i sine forældres forretning, Poul E & Aalborg Vinhandel, i mange år. Han har også været med til at stifte foreningen, Aalborg Whisky Laug, og har været formand for foreningen i fire år. Desuden er han glad for familiens have og bruger en del tid der samt rejser til udlandet med familien. Jubilæet markeres med reception på KMD A/S, Lauritzens Plads 1, Aalborg, fredag kl. 14-16.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...