Jubilæum

Ole Steffensen
Detailhandel 25. august 2007 06:00

{ Tirsdag: Afdelingschef i Føtex Slotsgade, Aalborg, Ole Steffensen, Hørsholmvej 6, Klarup, 40 år i Føtex. Ole Steffensen indledte sin Føtex-karriere hos Føtex i Frederikshavn. Her havde han gennem 11 år flere spændende jobs, først som chef for frugt og grønt, senere som salgsleder og endelig som chef for al nonfood og de medarbejdere, som var tilknyttet afdelingen. I 1978 rykkede Ole Steffensen videre til Føtex Slotsgade i Aalborg - til et job som afdelingschef for isenkram og diverse-varer, som blandt andet omfatter alle varer til den personlige pleje. I perioden i Aalborg har Ole Steffensen desuden fungeret som stedfortræder for varehuschefen. I en årrække har han også deltaget i etableringen af nye Føtex-varehuse, ligesom han har undervist elever i Føtex. Endelig har den driftige afdelingschef siddet som formand for personaleforeningen i flere perioder. Ole Steffensen er oprindelig uddannet i en brugsforretning i Skallerup ved Hjørring og kom efter endt læretid til brugsforeningen i Tuen ved Tversted. Efter endt militærtjeneste begyndte han i Føtex. Ole Steffensen er gift med Ingrid, og de har to voksne børn. Jubilæet markeres med reception tirsdag kl. 11.30-13.30 på First Slotshotel Aalborg, Rendsburggade 5, Aalborg.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...