EMNER

Jubilæum

Jytte Jeppesen, Bopladsen 31, Svenstrup, 40 år i Spar Nord Bank.

Jytte Jeppesen

Jytte Jeppesen

Oprindelig er Jytte Jeppesen uddannet kontorassistent hos postvæsenet, men i 1971 blev hun ansat i Spar Nord Bank i kundebogholderiet. Jytte har løbende uddannet sig med blandt andet Sparekasseskolen og blev i 1994 udnævnt til fuldmægtig. I 1986 blev hun ansat som rådgiver i den daværende Højvang afdeling i Svenstrup og flyttede i 1990 med afdelingen til nuværende Svenstrup afdeling, hvor hun har været siden. Altså 25 år i samme afdeling, og Jytte er således et kendt ansigt i Svenstrup, hvor hun har et særdeles godt og tæt samarbejde med kunder og kolleger. Jyttes fritidsinteresser er meget alsidige, og hun bruger bl.a. tiden på gymnastik og har været medlem af bestyrelsen for Svenstrup Gymnastikforening. Derudover bruges fritiden på linedans, at sy og strikke, nyde nogle gode timer i sommerhuset samt ikke mindst at være bedstemor. Jubilæet fejres med reception i Spar Nord Bank, Svenstrup afdeling, Godthåbsvej 14, Svenstrup, fredag kl. 14-16.

Forsiden