Løvvangen

Jubilæum

I dag: Bankfuldmægtig Dorte Knudsen, Hyldemorvej 8, Svenstrup, 25 år i Nørresundby Bank. Dorte Knudsen blev ansat som kontorassistent i Nørresundby Bank i 1986 og gennemgik i 1991-92 bankskolens elevuddannelse. Efter elevuddannelsen har Dorte gennemgået en bred bankfaglig uddannelse. Hun har været beskæftiget i Løvvang afdeling fra 1986 og frem til 1. april 2011, hvor Løvvang afdeling blev flyttet til Nr. Uttrup Torv. I afdelingen på Nr. Uttrup Torv viderefører Dorte Knudsen sit job som bankfuldmægtig. Forår og sommer tilbringes med camping i Danmark og også gerne i Frankrig og Italien ind imellem. Herudover nyder Dorte Knudsen at læse gode krimier og dyrke spinning.