Brønderslev

Jubilæum

Susanne Beck Lindholt, Kattegatsvej 18, Brønderslev, 25 år hos Altuglas International Denmark A/S i Brønderslev.

Susanne Beck Lindholt

Susanne Beck Lindholt

Efter at have afsluttet sin kontoruddannelse blev Susanne Beck Lindholt i 1986 ansat hos Rias A/S, som var virksomhedens daværende navn. Hun har gennem de 25 år varetaget mange forskellige arbejdsopgaver. I tiden, hvor virksomheden var ejet af Rias A/S og efterfølgende spanske Repsol, har Susanne haft daglig kontakt med virksomhedens skandinaviske kunder. Hun har ligeledes taget sig af ordreoprettelse, udfærdigelse af forsendelsesdokumenter og fakturering. I forbindelse med implementering af nye edb-systemer har Susanne været en af de bærende kræfter i projekternes gennemførelse. Susanne Beck Lindholt arbejder nu i supply chain, hvor hendes primære opgaver er forsendelse, lagerstyring og koordinering med supply chain i Frankrig. Susanne Beck Lindholt er en dygtig, pligtopfyldende og vellidt medarbejder. Hun har et smittende humør og et vindende væsen, som gør hende utrolig vellidt både blandt fragtmænd, kollegaer og kunder. Susanne er gift med Jakob, og de har to børn - Sara og Adam. Susanne er meget aktiv i sin fritid, hvor hun bl.a. træner og går til zumba. Jubilæet fejres internt i firmaet.

Breaking
Vindmølle er løbet løbsk
Luk