jubilæum

Lektor på Institut for Datalogi, Aalborg Universitet, Hans Hüttel, Bondropsgade 12 A, Nørresundby, 25 år i statens tjeneste.

Hans Hüttel
Nørresundby 13. december 2011 19:52

Hans er født 8. januar 1964 i Arentsminde og student fra Fjerritslev Gymnasium (1982), kandidat i datalogi og matematik fra Aalborg Universitet (1988,) og har taget en Ph.d.-grad i Computation fra University of Edinburgh (1991). Han blev adjunkt på Aalborg Universitet (Afdelingen for matematik og datalogi) i 1991 og lektor samme sted i 1995. Dog startede han sin karriere allerede i studietiden, hvor han bl.a. var ansat som hjælpelærer i matematik og datalogi. Under sin ansættelse har Hans undervist et utal af studerende, og er flere gange blevet kåret til årets underviser. Hans Hüttel har publiceret videnskabelige artikler via internationale tidsskrifter og konferencer, deltaget i forskningsprojekter og er forfatter til bogen "Transitions and Tree; An introduction to structural operational semantics". Hans er medlem af censorkorpset i datalogi, studienævn for datalogi, Akademisk råd og formand for de arbejdsgrupper, der planlægger indholdet af uddannelserne inden for datalogi og software. Desuden er Hans Hüttel medlem af Dansk Magisterforenings lokalklubbestyrelse, formand for Amnesty International lokalforening i Aalborg. Han deltager i bl.a. poetry slam, lyrikrelaterede aktiviteter og er en ivrig blogger, der kan følges på www.hanshuttel.dk. Hans er bosiddende i Nørresundby, gift med Maria og sammen har de en datter på 10 år. Hans Hüttel fejres på Institut for Datalogi med en reception i dag kl. 14 i kantinen på adressen Selma Lagerlöfs Vej 300, Aalborg Øst.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...