EMNER

Jubilæum

Svend Erik Larsen

Svend Erik Larsen

Torsdag: Sognepræst Svend Erik Larsen, Kærlundsvej 14, Aalborg, 25 år ved Ansgars Kirken, Aalborg. Selv om kirken nu er 80 år gammel, er Svend Erik Larsen kun den fjerde præst i embedet. Indtil september 2000 var Svend Erik Larsen også præst for Psykiatrisk Sygehus med faste gudstjenester i sygehusets kirkerum og af og til på nogle afdelinger. Ansgars Kirken er også korshærskirke, og Svend Erik Larsen har været glad for at færdes i korshærs-sammenhæng og har også i perioder fungeret som præst der. I 1991-92 var Svend Erik Larsen med til at tage initiativ til oprettelse af Café Parasollen, hvor han først var formand og siden bestyrelsesmedlem i adskillige år. I 2001 var han blandt initiativtagerne til oprettelse af Aalborg Menighedspleje, hvor ca. 20 af byens og omegns sogne er med. Her er han stadig formand for bestyrelsen. Jubilæet markeres med festgudstjeneste i Ansgars Kirken søndag kl. 10 og efterfølgende reception i Ansgarssalen kl. 12-14.