Nørresundby

Jubilæum

Aage Vagn Chri­sten­sen

Aage Vagn Chri­sten­sen

{ Fredag: Aage Vagn Christensen, Askepotvej 5, Nørresundby, 40 år i Cowi. Vagn Christensen startede hos Studstrup & Østgaard A/S, hvor han var partner. I 1995 fulgte han med resten af kollegerne til Cowi i Aalborg. Vagn Christensen er bygningsingeniør med stort B. Som uddannet tømrer med efterfølgende eksamen fra Aalborg Teknikum har han opnået stor anerkendelse som konstruktionsingeniør ved projekter, hvor han har fungeret som projekt- og byggeleder i forbindelse med idræts-, skole- og boligbyggerier i Nordjylland. Som anerkendt statiker har han gennemgået opgaver i mange forskellige sammenhænge, hvor hans kølige overblik, erfaring og ekspertise har været værdifuld. Jubilæet er på flere måder skelsættende for Vagn Christensen og Cowi, idet han har besluttet, at jubilæumsdagen samtidig skal være en af hans sidste dage på arbejdsmarkedet. Den nye fritid skal sammen med hustruen Jytte bl.a. bruges til at besøge børn og børnebørn rundt om i Europa, og de traditionsrige ture til Tenerife, Portugal og Grækenland fortsætter naturligvis også. Desuden bliver der mere tid til den store interesse for lystfiskeri samt sommerhuset i Blokhus. Jubilæet markeres med reception fredag kl. 14-16 på COWIs kontor, Thulebakken 34, Aalborg.