EMNER

Jubilæum

Franz Leopold Netopil, Ridemandsmøllevej, Svenstrup, 40 år som aftenskolelærer ved AOF Aalborg.

Franz Netopil

Franz Netopil

Franz Netopil, der underviser i tysk sprog, begyndte som underviser hos AOF ved årsskiftet 1969/70. Han er født og opvokset i Wien i Østrig, hvor han er uddannet fra byens handelshøjskole. Han fik derefter en lang erhvervskarriere som chefkonsulent indenfor handelsbranchen. Mange aalborgensere har gennem årene stiftet bekendtskab med Franz Netopil, enten når han har stået i klasselokalet og undervist i tysk sprog og grammatik på sin egen charmerende og engagerede facon, eller i hans virke som tolk og professionel oversætter af sit modersmål. Franz Leopold Netopil er i dag pensioneret fra sin handelskarriere, men han er stadig at finde som en meget aktiv underviser hos AOF Aalborg, hvor han gennem årene også har haft forskellige tillidsposter. I dag har Franz Netopil helliget sig undervisningsopgaven og underviser i tysk på forskellige niveauer i AOF Aftenskolen i Aalborg.