Brønderslev

Jubilæum

Jan Eriksen Sloth, Bådstedhedevej 25, Vrensted, 25 år hos A/S Peder Nielsen Beslagfabrik, Brønderslev.

Jan Eriksen Sloth

Jan Eriksen Sloth

Jan Eriksen Sloth startede i overfladebehandlingsafdelingen, hvor han var beskæftiget med elektroforzinkning og varmforzinkning. Efterfølgende har han været beskæftiget på lageret, hvor han varetog intern transport. De seneste 10 år har han været tilknyttet reparation og vedligehold. Opgaverne her kræver en fleksibel og stabil medarbejder med gå-på-mod, og det opfylder Jan. Opgaverne spænder fra vedligehold af fabrikkens udendørsarealer til at udføre service på belysningsanlæg og sanitære installationer. Mangler reparatørerne en rutineret truckfører ved større montageopgaver, er det også Jan, der trækkes på. Jan Eriksen Sloth er en god kollega, der med sin stille humor og sit gode humør er vellidt overalt på PN.