Hjørring

Jubilæum

Mogens Krogh Andersen

Mogens Krogh Andersen

Lørdag: Mogens Krogh Andersen, Roald Amundsens Vej 4, Hjørring, 25 år hos Krogh Andersen AS, Skilte & Reklame. Mogens Krogh Andersen er nærmest født ind i virksomheden. Han startede sin karriere i virksomheden som ganske lille dreng, hvor han hjalp sine forældre med forefaldende arbejde, men hans officielle start var først nogle år senere. Efter endt uddannelse som speditør valgte han i 1983 at vende tilbage til familievirksomheden, da det var her, hans interesse lå. Han fik ansvaret for serigrafiafdelingen, hvilket betød, at han i 1990 fik svendebrev som serigraf. I dag består jobbet hovedsageligt af administration samt ansvaret for produktion og indkøb. I 1996 overtog han virksomheden sammen med sin bror, Niels, med hvem han stadig driver virksomheden. Jubilæet fejres sammen med kolleger og familie.