Jubilæum

Dorthe Madsen

Dorthe Madsen

Mandag: Overpostbud Dorthe Madsen, Lyngvej 4, Ejdrup, Nibe, 25 år i Post Danmark. Dorthe blev ansat som postbud ved Nibe Posthus 16. august 1985. Her arbejdede hun som postbud i Nibe By. Hun har efterfølgende kørt forskellige landruter i det meste af området under postnummer 9240 Nibe, dels som afløser, dels på fast omdelingsrute. I januar 1989 blev hun udnævnt til overpostbud. Dorthe kører i dag landrute i Vegger området og er stadig tilknyttet Nibe Distributionscenter. Dorthe er et dygtigt og erfarent postbud, som sætter en ære i at leve op til virksomhedens kvalitetskrav og give kunderne en god service.