jubilæum
Erhvervsrådgiver Susanne Christensen, Frugtvejen 45, Skærshale, Aalestrup, 25 år i Andelskassen.
Susanne Christensen havde det første års tid titlen som kontorassistent, derefter begyndte hun på uddannelsen som bankelev. I dag står der erhvervsrådgiver på visitkortet, og hun deler sin arbejdstid mellem Andelskassens filialer i Hvilsom og i Aars. Efter handelsskolen fik Susanne i 1984 job hos et postordrefirma, men det var nu ikke noget at reklamere med, fortæller hun. Arbejdsdage på op til 14 timer blev belønnet med en timeløn på 26 kroner for normaltimer og 39 kroner for overarbejde. Det holder ikke i længden - og hun uddannede sig derfor som kontorassistent på Dommerkontoret i Hobro. Med den uddannelse i bagagen begyndte hun i 1987 i Andelskassen. Siden har hun løbende holdt sig opdateret med kurser og uddannelse, blandt andet Finansdiplom-studiet, ligesom hun har været it-systemansvarlig. Susanne fremhæver det gode samarbejde med kolleger og kunder som et absolut plus de seneste 25 år. Og det kan hun også roligt gøre, for det er gensidigt. Blandt kollegerne er hun nemlig kendt som både dygtig og hjælpsom.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.