Redningsvæsen

Jubilæum

Fredag: Peter Schøler Klausholt, Elmevænget 15, Løgstør, 25 år hos Falcks Redningskorps i Løgstør. Peter Klausholt er fra Vitten ved Hinnerup, hvor han er opvokset. Efter endt skoleuddannelse tog han et år på handelsskole i Århus og herefter et år på landtransportskolen i Aalborg med det formål at blive uddannet som redder. 15. august 1983 startede han som redderelev på stationen i Løgstør. Efter veloverstået læretid aftjente han sin værnepligt ved sanitetstropperne på Jægersborg kaserne. 1. januar 1987 startede Peter Klausholt som redder på stationen i Nørresundby, hvorefter han kommer til stationen i Farsø og herfra tilbage til stationen i Løgstør. Peter Klausholt har gennem årene udført sine arbejdsopgaver med stor faglig dygtighed. Han er uddannet indenfor sværvogn, autohjælp, brand og ambulance. I de senere år har han virket mest i ambulancetjenesten, hvor han har taget en videregående ambulanceuddannelse som behandler. Fritiden bruger han sammen med samleverske Helle, familien samt hus og have. Herudover nyder han sine løbeture i området omkring Løgstør.