Aalborg

jubilæum

Carsten Abildgaard

Carsten Abildgaard

I dag: Carsten Abildgaard, Herningvej 234, Aalborg, 25 år i KMD A/S, Aalborg. Carsten Abildgaard er uddannet edb-assistent og begyndte sin erhvervskarriere som systemudvikler i Udviklingscenter Løn. Efter at have arbejdet på dette område i ca. et år søgte han job som systemprogrammør, hvor han kom til at arbejde på den minidatamatplatform, som KMD anvendte dengang. Carsten har siden arbejdet på teknikområdet, hvor han har arbejdet på en række forskellige platforme. De senere år har han arbejdet med KMD’s monitorplatform, hvor han er hovedansvarlig for KMD’s netværksovervågningsløsning. Han har desuden haft stor indflydelse på KMD’s monitor-arkitektur. Carsten er kendt og respekteret i virksomheden for sin meget store tekniske og arkitekturmæssige kompetence, sit store engagement og sin underfundige humor. Han bruger sin fritid på sin familie og er meget engageret i sine børns udvikling. Således er han involveret i skolebestyrelsesarbejde og i børnenes fritidsinteresser. Herudover har han de senere år været meget optaget af motionsløb. Jubilæet fejres med reception fredag kl. 14-16 i restauranten på KMD A/S, Lauritzens Plads 1, Aalborg.