Hadsund

jubilæum

Torsdag: Bente Arentoft, Strandløbervej 4, Ø. Hurup, Hadsund, 25 år hos Nilfisk-Advance A/S. Bente Arentoft startede i produktionen på fabrik 2, hvor der tidligere blev lavet konsumentrensere. Her arbejdede hun de første syv år i pumpeproduktion med efterfølgende fejlfinding og reparation af disse. I 1992 flyttede hun til fabrik 1, hendes nuværende arbejdsplads. Her sørgede hun sammen med otte kolleger for fremstilling af alle dyserør og højtryksslanger. I dag er hun ene tilbage i området, men det gør ikke udfordringerne mindre, og mange års erfaring gør, at hun arbejder selvstændigt på højt fagligt niveau.