Bjergby

Jubilæumsfest i Bjergby

BJERGBY:På lørdag skal der være fest i Bjergby. Hele byen skal fejre, at Bjergby Grundejer- og Borgerforening fylder 40 år. Festlighederne begynder klokken 10 med musik med Hjørring Brass Band og rundstykker ved Brugsen. Siden kommer såvel en tryllekunstner som Ny Hjørrings kommende borgmester Finn Olesen. Over middag spiller bandet Cajun Moon i et telt, hvor der også serveres helstegt pattegris med tilbehør. Samtidigt er der torvedag, hvor private og forretningsdrivende stiller op med forskellige varer. Frisør Charlotte Christensen vil trylle med børnenes hår.