Jubilæumsuge i Sund By Butikken

Sundhed 9. september 2002 08:00

I denne uge er Sund By Butikken i Brovst med til at fejre de nordjyske Sund By Butikkers 10 års jubilæum. Der er nu godt 20 af slagsen, og den i Brovst har været med i knap ni år. Den fælles fødselsdag fejres blandt andet med et humoristisk foredrag af den landskendte Lisbeth G. Petersen om arbejdsglæde og begejstring. Foredraget finder sted torsdag i Mølleparkcentret. Hele ugen har Sund By Butikken åben på Elmevej, hvor man kan deltage i en quiz om Sund By Butikken og måske vinde gavekort. Butikken indsamler også i løbet af ugen gode opskrifter på mad, som børn godt kan lide at spise, og måske også at lave. Hensigten er at samle opskrifterne til et hæfte til glæde for institutioner og forældre. Endelig får Brovst på lørdag besøg af Jensine Tobaksen, der vil gå en tur i Jernbanegade og vise, hvor flot en kvinde man kan blive efter mange års rygning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...