Lokalpolitik

Jubler over Bille August-film

Politikerne i kultur- og fritidsudvalget i Frederikshavn Kommune jubler over Bille Augusts nye film, "Balladen om Marie", der handler om Marie Krøyer, der var gift med maleren P.S. Krøyer.

Bille August filmer i Skagen. Arkivfoto

Bille August filmer i Skagen. Arkivfoto

Filmholdet er begyndt optagelserne i Skagen, og der er premiere til sommer. - Udover at filmen er rigtig god reklame for vores område, kommer den samtidig med, at Skagen Museum har planlagt en omfattende Krøyer-udstilling. En gang i mellem har man lov til at være heldig, siger formanden for kultur- og fritidsudvalget, Mogens Brag (V). Filmen koster 22 millioner kroner at producere, og selskabet bag filmen har netop søgt økonomisk støtte hos kultur- og fritidsudvalget. - Det har vi sagt nej til. Det ville se mærkeligt ud, at vi skærer ned på støtten til kommunens foreninger, og i stedet giver penge til en privat film, siger Mogens Brag. Det er i øvrigt første gang, Bille August filmer i Danmark siden Pelle Erobreren. Filmen handler om forholdet mellem Maria Krøyer og den maniodepressive P.S. Krøyer.