Nørresundby

Judas i Margrethekirken

{ AALBORG: Var Judas i virkeligheden en helt? Og bør vi derfor revidere vores syn på forræderen Judas? Og på, hvad kristendommen fra begyndelsen stod for? De spørgsmål rejste sig, da det hidtil ukendte Judas-evangelium for nogle år siden blev fundet og gjort kendt, og i morgen, onsdag, bliver de gentaget i Margrethekirken i Aalborg. Her fortæller lektor, ph.d. ved Københavns Universitet, Jesper Tang Nielsen, der er vokset op i Nørresundby, om, hvad forskningen kan sige om det omdebatterede skrift.