Judo-glade elever i Ålbæk

ÅLBÆK:Eleverne i Ålbæk Skole 4-6 klasser har de seneste seks uger haft meget fokus på udfoldelse. Det er sket under paraplyen sundhed, bevægelse og trivsel - og skolen har haft et tæt parløb med Skagen Judo Klub omkring projektet. Skagen Judo Klub har stillet instruktører til rådighed hev r fredag formiddag - og i fredag var det sidste gang. - Eleverne har været vilde med judoen. Det er et sportstilbud, som vi ikke har i Ålbæk, siger en af skolens idrætslærere Heidi Aarre. Efter påske lægges i den del af projektet på hylden og i stedet kaster eleverne sig over de udendørs glæder med løb, stavgang og mad i det fri. Det er specielt det sunde - og det sætter man særlig fokus på ved en studietur til Århus, hvor skoletjenesten på Brabrand Mejeri hjælper med til forståelsen af mælkeprodukternes sundhedsværdi - og et efterfølgende besøg i DGI-huset giver indsigt i, at bevægelse op ad en 16 meter høj klatrevæg stiller krav til muskelmasse og koordinationsevner.