Kampsport

Judoklub kæmpede på flere fronter

ØRSØ:Kæmpere fra Ørsø Judoklub har i denne weekend været i aktion ved Swedish Open, German Open samt deltaget for første gang med 2. divisions holdet i Aalborg. Ved Swedish Open deltog Rune Hostrup, Morten Bastkjær Thomsen, Sisse Madsen, Dennis Dybdal Olsen, Rikke Meyer og Jonas Nygreen Nielsen. I dette stævne deltog der 200 kæmpere fra de nordiske lande. Rikke Meyer vandt guldmedalje, og en pokal i 63 kg klassen, mens Jonas Nygreen Nielsen vandt bronzemedalje i 66 kg klassen. De øvrige kæmpere sluttede uden for medaljerækken i deres grupper. Lasse Pedersen har deltaget i A-turneringen German Open, i Berlin, hvor der var over 30 nationer til start. Lasse Pedersen vandt sin første kamp over en tysker men tabte den næste kamp og var dermed ude af turneringen. Lørdag var Aalborg Judoklub værter for første runde i 2. division. Her stillede Ørsø Judoklub for første gang med klubbens 2. divisionshold for herrer, desværre ikke i stærkeste opstilling idet Lasse Pedersen og Dennis Dybdal Olsen var optaget af andre stævner. Det blev en hård start for Ørsøs kæmper mod Aalborg Judoklub, der sidste år vandt 2. division. Aalborg vandt kampen 5-0. Derefter var kamp mod mandskabet fra Skive, her blev det til et knebent nederlag på 3-2. Den sidste kamp skulle have været mod Århus, men holdet mødte ikke op så her blev Ørsø Judoklub tilkendt sejren med 5-0. På Ørsøs holdet deltog Ole Jørgensen, Hans Erik Pedersen, Christian Mechlenburg, Per Holdensen, og Chris Gade.