Juiceproduktion flytter til Tårs

Udsigt til fem flere medarbejdere, når Scandic Food flytter produktion fra Sverige

Udover marmelade skal medarbejderne på Scandic Food i Tårs i fremtiden også producere juice.Arkivfoto: Martin Damgård

Udover marmelade skal medarbejderne på Scandic Food i Tårs i fremtiden også producere juice.Arkivfoto: Martin Damgård

TÅRS:Scandic Food udvider nu aktiviteterne på sin fabrik i Tårs.

Virksomheden, der har sit hovedsæde i Vejle, har nemlig besluttet at flytte sin produktion af juice fra Stockholm i Sverige til Vendsyssel.
- Vi har ønsket at samle vores produktion i større enheder, og det er derfor, vi sender juiceproduktionen til Tårs, forklarer administrerende direktør Torben Christensen til NORDJYSKE Stiftstidende.
Scandic Food forventer, at fabrikken i Tårs kan tage hul på produktionen af juice i løbet af marts næste år.
Ifølge den administrerende direktør er det naturligt, at det lige netop er i Tårs, at virksomhedens fremtidige juiceproduktion skal foregå.
- Den geografiske placering er god i forhold til eksport til Norge og Sverige, og samtidig giver det en rigtig god logistik i forhold til vores danske kunder, som allerede i dag modtager mange varer fra vores fabrik i Tårs, siger Torben Christensen.
Scandic Food i Tårs beskæftiger i øjeblikket 100 medarbejdere, men det antal skal udvides, nu når juiceproduktionen bliver en del af den fabrik, der ellers primært producerer marmelade.
- Vi forventer, at vi skal ud at ansætte fem nye medarbejdere, og det er da glædeligt, at vi nu kan bidrage til at skabe lidt ekstra arbejdspladser i Nordjylland, siger Torben Christensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.