Jul i Café Kox Have
Brønderslev Harmoniorkester medvirker

Brønderslev Harmoniorkester. Arkivfoto Nicolas Cho Meier - NORDJYSKE Medier
HJALLERUP:Julen er børnenes fest, og det gælder også næste råvaremarked, hvor Brønderslev Harmoniorkester slår tonen an til en markedsdag med masser af julestemning og fokus på de mindste.
- Hjallerup Rideskole har lånt os nogle af deres heste, så børnene kan prøve en lille tur med ponytræk. Vi har nisseværksted for børnene, brændte mandler i gården og besøg af selveste julemanden, fortæller projektleder Anne Kirstine Lund Mathisen fra AOF Vendsyssel
Medarbejdere fra råvaremarkedet laver julenisser med børnene i det kreative værksted.
Alle er velkomne, og vi håber især, at mange børn vil kigge forbi - selvom deres forældre selvfølgelig også er velkomne. Når sidste hånd er lagt på de kreative projekter, er der ponytræk i gården fra kl. 14 til 16. Hestene er udlånt af Hjallerup Rideskole.
- Intet julemarked uden en julemand. Vi har sendt et telegram til Grønland og har fået positivt svar tilbage. Julemanden har sagt ja til at komme og deltager med hygge og gråt skæg, fortæller Anne Kirstine Lund Mathiesen.
Café Kox Have byder denne gang på varm gløgg og hjemmelavede æbleskiver. Der er også mulighed for at købe nybagt brød.
Gården Skovly deltager for første gang på markedet med krystede grønlangkålsboller.
- Vi gentager succesen med brændte mandler udenfor i gården. I vores egen stand finder de handlende hjemmelavet kryddersalt, pebernødder, fedtstammer til fuglene, nisser, småkager, hasselost, hasselsmør og gran til årets juledekorationer.
Formand for Brønderslev Harmoniorkester, Søren Himmelstrup, kigger forbi for at fortælle om sit engagement i Brønderslev Harmoniorkester.
- Vi får også lov til at høre Brønderslev Harmoniorkester, der giver en prøve på årets julemusik.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.