Jul i farver og striber

Den kulørte kunstart er tilbage på banen med masser af udgivelser, især til de voksne læsere

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

"No pasarán" er Vittorio Giardinos tegnede værk om den spanske borgerkrig.

Bedst som tegneseriebølgen havde lagt sig, og kunstarten så småt var dømt både død og ude, har den rejst sig igen med ny styrke - og nu med vægt på kvalitet og direkte sigte på et voksent publikum. Det publikum, der var unge, begejstrede tegneserielæsere i 70'erne og 80'erne, da genren eksploderede. Det er i Danmark særligt forlagene Cobolt og Fahrenheit, der markerer sig med stribevis af store, flotte udgivelser og genudgivelser - men de får godt medspil af aktører som Aben maler og til nu også af det netop lukkede forlag, Bogfabrikken. Så hvis man er seriemenneske, ung eller gammel, er der nok af udgivelser at ønske sig i den kommende jul. Af alle slags. Klassikerne Til den sikre side ligger klassikerne som "Tintin", "Vindens passagerer", "Doonesbury", "Natascha" og "Splint & Co." sammen med en stribe andre gen- og nyudgivelser. Her får vi, smukt forarbejdet og nyredigeret, i fine farver, godt tryk og smuk indbinding, de serier, der fyldte så meget, da de kom på dansk for første gang. "Vindens passagerer", den grumme og dramatiske beretning om slavetrafikken til Caribien og Amerika for 200-300 år siden, er noget af et historisk dramaværk - også selv om tegneserien tydeligt hele tiden vælger at erotisere billedsiden så meget, at det også er for meget. "Tegneserier for voksne" hed de, da de kom i sin tid, med erotik som krydderi på det politiske engagement. Nu er det, som om sex-motivet er blevet plat og lidt for kitschet. Blød porno Helt ude i den bløde porno, og derfor også både kitsch og næsten-nostalgi, er nyudgivelsen af den frække tresser-tegneserie "Epoxy" om en ung kvinde, der slynges tilbage til antikken, hvor hun udsættes for de mest unævnelige trængsler - alle udelukkende med det formål at vise hende nøgen i yderst pikante positioner. Albummet er en klassisk repræsentant for de erotiske serier fra tressernes Sydeuropa, her Frankrig - van Hamme og Cuvelier, udkommet første gang i 1968. Den samme lidt for pubertetsagtige tilgang til seriens muligheder dukker op i en ny udgivelse, "Den store hornugle", et fransktegnet Anden Verdenskrig-drama fra Østfronten af Yann og Hugault. Det er en grafisk uhyre flot beretning om luftkampene mellem de trængte tyskere og de overvældende mange russere - fuld af uhyre detaljerede, indtil det nørdede præcise tegninger af kampfly. Men fascinationen af naziuniformer, våben, ordener og emblemer er nærmest ubehageligt tydelig, ligesom det overdrevne fokus på nøgenhed, sex og voldtægts- og mishandlingsforløb med påfaldende smukke, kvindelige russiske jagerpiloter som medvirkende og ofre. Uskyld fra fortiden Så er det mere uskyldigt, hvad der sker på siderne i den store og flotte "Hergés liv og værk", i alt tre store bind om Tintin-serien og dens skaber. Det er masser af informationer, masser af billedmateriale, stort og småt - efterhånden så langt ud i detaljen, at risikoen er nærliggende for, at det skal ende som en fan-mani, som når endnu en ubetydelig John Lennon-brok bliver fundet på et kassettebånd og udgivet som en skat. Men værket er flot, og satsningen er gennemført, også på dansk. Fra Frankrig og Belgien kommer også genudgivelserne af "Linda & Valentin", den smukke rum-serie, der har dannet skole for så meget - og den uendelige, lidt tørre og gammeldags "Blake og Mortimer". Også udødelige Splint & Co. får hele tiden nyt liv - senest er udkommet "Panik på Atlanterhavet", tegnet i helt speciel cool tresserstil i en serie, hvor skiftende kunstnere eksperimenterer med figurerne. Grafiske romaner Hvor Cobolt arbejder med et meget stort bagkatalog af klassikere, søger forlaget Fahrenheit mellem nye eller mindre kendte serier for at udfylde sin niche på det danske seriemarked. Her har vi netop fået andet bind om Max Fridman og den spanske borgerkrig, "No Pasarán". Titlen er de internationale brigaders kampråb, "De kommer ikke forbi", og historien er detaljeret og dramatisk i sin beskrivelse af krigens hårdhed på begge sider. Den mexi-amerikanske tegner Jaime Hernandez serie om den unge punkscene i 80'ernes Californien, "Love and Rockets", blev skabt i samarbejde med broderen Gilbert. Sammen og hver for sig har de skabt et kæmpeværk af en grafisk generationsroman. "Speedy Ortiz dør" om pigerne Maggie og Hopey ligger i forlængelse af "Maggies unge år" - og efterfølges af "Har du set mig". Stille og meditativt En dansker i New York har skabt sit eget hovedværk efter angrebet på World Trade Center. Det er serietegneren Henrik Rehr, som i "Tribeca Sunset" fortæller dokumentarisk og personligt om sin og sin families oplevelse af terrorangrebet og dets følger. Han boede meget tæt på tårnene, da angrebet kom i 2001. Bogen her er en samlet udgivelse af de albums, han lavede i årene efter. Også en smuk, enkel og lavmælt grafisk roman. Den genre har også fået en helt særlig status i Japan, hvor den fine, poetiske iagttager og tegner Jiro Taniguchi har skabt et nyt værk, "Manden der går tur". Den er beslægtet med - men endnu mere stilfærdig end - hans gennembrudsværk, "Min fjerne barndomsby". I "Manden der går tur" er ingen magisk realisme, kun den stille magi, der ligger i rolig, privat sansning af det, der er omkring én, når man simpelt hen er. Smukt, enkelt, lægende og meditativt. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk