Jul i krigens skygge

Ordene krig og jul sætter man sjældent i samme sætning. For de er to vidt forskellige begreber

Drikkevarer 12. december 2004 05:00

BRØNDERSLEV: Der var få, der følte sig heldige under besættelsen. Måske var det derfor, der ingen mandler var til ris a la manden. Det var dog ikke den eneste påvirkning på julen, krigen bragte med sig. Tyskernes tilstedeværelse i Brønderslev førte en kold tid med sig. Og hvordan det kunne kombineres med julens varme, kan kun dem, der selv oplevede det, fortælle om. Derfor er NORDJYSKE taget på Risagerlund Plejehjem for at snakke om julen under besættelsen. Krigen startede for 90-årige Dorthea Stege lillejuleaften, da hun lå på fødegangen. Her kom en sygeplejerske ind og fortalte, at tyskerne var gået ind i Polen. Senere, da Danmark ufrivilligt blev involveret i krigen, husker hun, tyskerne "næsten blev modtaget med åbne arme". I starten var julen ikke slem. Krigen gik godt for tyskerne, og rationeringen lå ude i fremtiden. Tyskerne havde en base i Brønderslev, der på det tidspunkt ikke havde noget juletræ, og hvor rets- og politigården endnu ikke var bygget, lavede de deres mad. Men det var en mørk og kold tid om vinteren og om julen. Af frygt for bombeangreb måtte der ikke placeres lys i vinduerne, og brændsel var der meget lidt af. - Det var noget forfærdeligt noget. Vores nabo sagde, han havde fået nogle dejlige tørv, men det var ikke andet end mos, husker de. - Så købte vi nøddekoks, men ved den første skovlfuld gik fyret ud. Så det blev smidt på gaden, husker hun. - Men det værste var manglen på brændsel. Det var en kold tid. Trods rationeringen endnu ikke var begyndt, var det ikke alting, der kunne fås. Oversøiske vare for eksempel. Selvom de ikke i begyndelsen af besættelsen husker det som noget problem at få ris, men uden mandler var ris a la manden lidt tam. Ude i verden Egentlig fik den første del af besættelsen ikke den store betydning for julen. Men for at se, hvordan julen havde betydning for krigen, er vi nødt til at se ud over Brønderslevs grænser. Under Vietnamkrigen, da amerikanerne bombede den Nordvietnamesiske hovedstad Hanoi i juledagene, kom et ramaskrig i hjemlandet og blev en af grundene til, man måtte erkende, at regeringen måtte bukke under for folkekravet om at trække amerikanske styrker ud af Vietnam. 60 år tidligere under 1. verdenskrig lå tyskerne og englænderne 30 meter fra hinanden, beskriver den tyske historiker Michael Jürgs. Hos tyskerne blev der tændt lys i masser af små juletræer, og stearinlys blev stillet op på skyttegravenes brystværn. "Det mindede om rampelyset på et teater", skrev en britisk soldat siden hjem til familien. Tværs over ingenmandsland, hvor der lå lig fra begge lejre, lød tyskernes elskede julesalme, "Stille Nacht, heilige Nacht". Briterne klappede anerkendende. Lidt efter var der tyskere, der råbte: "We not shoot, you not shoot!". Opfordringen blev fulgt. Først var det kun nogle få tyskere, der vovede at kravle op af skyttegraven og inden længe stod tusinder af menige soldater i ingenmandsland. De ønskede hinanden glædelig jul. For en stund var krigen gået i stå til stor bekymring for generalerne på begge sider af fronten. I ingenmandsland blev der udvekslet smågaver, måske tyske smøger mod et stykke engelsk plumpudding, man viste hinanden fotos af de kære derhjemme, og forsikrede hinanden om, at denne krig var tåbelig. Juledag begravede de deres døde kammerater, der lå ude i ingenmandsland, og flere steder kom det til en fælles sørgestund med bønner på både tysk og engelsk. Så ville englænderne spille fodbold! En rask landskamp mellem skyttegravene. Ude i ingenmandsland tilbød en britisk soldat og barber at klippe både ven og fjende for et par cigaretter. På flere frontafsnit stillede man også op til gruppefotografering. Sidste del af krigen Tilbage på Risagerlund plejehjem møder vi en 94-årig kvinde, der ikke vil have sit navn i avisen. Af gaver husker hun, at der var mangel på stof. Det vil sige, at folk døjede med at få tøj. Men mest af alt husker hun manglen på kaffe. Hun fortæller om hvede (andre husker byg), der blev brændt i ovnen, stegt bagefter og gennem kødmaskinen. Det var sort og lignede kaffe, men smagte meget dårligt. Hun husker julen, som fuld af god mad som flæskesteg og grønkål. Men hun husker også, da rationeringsmærkerne blev indført. Herunder blev risen pålagt. I starten betød det bare, at grøden blev fortyndet. Men uden ris og mandel måtte Brønderslev klare sig uden julens ris a la mande.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...