Jul med Café Hack i Aalborghallen

Koncerten kan høres på DR P4 den 11. december

Søren Dahl får masser af kendte gæster i AKKC 30. november.
Fodbold 1. november 2011 17:30

Traditionen tro optager DR's populære radioprogram Café Hack deres julekoncert i Aalborg Kongres & Kultur Center. Det sker onsdag 30. november, hvor talkshowet med radioværten Søren Dahl får besøg af både danske og internationale topnavne. På scenen i Aalborghallen kan opleves Burhan G, Andreas Bo, Caroline Henderson, Brødrene Olsen, Jan Gintberg og Mette Blomsterberg. Og forsangeren fra Runrig, Bruce Guthro, der lige har høstet ros for sin ny cd, "Celtic Crossing" kommer og optræder. For at skabe den rette julestemning vil kulissen være dekoreret med julepynt og alt, hvad der hører sig til, når der skal julehygges, nydes musik og sang og ikke mindst fortælles historier. Koncerten optages og kan høres på DR P4 11. december i Café Hacks sædvanlige sendetid kl. 10-12.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...