Jul og Lucia-fest i Hellum

EMNER 8. december 2007 05:00

HELLUM: Søndag eftermiddag er der juletræ og Lucia-fest for børn og voksne i Hellum Multihus. Der skal danses om juletræ, hvorefter nissen kommer på besøg for at dele (forudbestilte) godteposer ud til børnene. Årets nissespil, som omkring 15 børn har brugt de seneste uger på at indøve, bliver vist for det juleglade og forventningsfulde publikum. Inden der sluttes af med Lucia-optog, er der kaffebord med boller og lagkage til de voksne. Det er Hellum Borgerforening, der står for arrangementet. Bestyrelsen forventer, at omkring 80 børn og voksne deltager i den hyggelige fest.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...