EMNER

Jul på borgen

Nisserne kom til julemarked på Spejderborgen

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Julemanden kom til Fjerritslev. Her sammen med Gustav Nielsen og Solvej Møller Jensen.

FJERRITSLEV:Det vrimlede det med nisser og en enkelt julemand, da KFUM-spejderne i Fjerritslev havde det årlige julemarked på Spejderborgen ved Aggersundvej, der i dagens anledning fik navnet Juleborgen.

Lige fra morgenstunden var der hektisk aktivitet både i og omkring spejderborgen. Telte skulle sættes op og fyldes med alverdens julegodter og pynt. Juletræerne skulle stilles frem og mandlerne skulle en tur i gryden.
Hurtigt spredte der sig en duft af bål, brændte mandler og gran over hele pladsen.
Lige fra åbningen klokken ti strømmede det ind med kunder.
- Folk ved jo, at de skal komme fra starten, hvis de skal have fat i de flotteste dekorationer og juletræer, fortæller skovnissen Jesper Pallesen, hvilket Niels Nygaard bakker op om.
- Der var jo næsten udsolgt ved middagstid, siger han storsmilende under den grønne nisseuniform.
Indenfor i varmen blev der budt på gløgg og æbleskiver, som kunne nydes, mens det lokale nisseorkester spillede julesange.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.