Jul på Trivselsskolen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der kan godt være længe til jul.

Julen er fremmest børnenes fest, og den fejres for fuld udblæsning på Ingstrup Trivselsskole og -børnehave.

Det begyndte allerede sidst i november, hvor der blev klippet og klistret og pyntet både inde og ude, så skolen kunne tage sig hyggelig ud og danne en perfekt ramme for december og for den årlige Julebazar.

Den bød på værksteder, boder, juletræssalg og café med gløgg og æbleskiver.

Lucia fejres også i Ingstrup, hvor nogle af skolens børn gik Luciaoptog i kirken. Derudover bagte Fritterbørnene de traditionelle Luciabrød, som blev spist med stort velbehag.

Både skole og børnehave holder julefrokost for børnene. I børnehaven er det et fællesarrangement for både børn og forældre, og i skolen finder frokosten sted på sidste skoledag inden jul, hvor man starter med kirkegang og slutter med stor frokost for alle børn og personale.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.