Jule-jubel i Sæby

Formanden for handelsstandsforeningen i Sæby, Hans Ole Kalhøj, glæder sig over, at gravearbejdet nu er slut

Lars Hofmeister
Julen i Sæby er reddet. Arbejdet med at grave fibernet ned er slut, og dermed kan butikkerne køre fuld blus på julehandlen. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Sæby 28. november 2014 06:00 - Opdateret 28. november 2014 16:47

SÆBY: - Jeg kan slet ikke få armene ned.

Sådan siger formanden for handelsstandsforeningen i Sæby, Hans Ole Kalhøj.

Grunden til Kalhøjs jubelscener skyldes, at gravearbejdet på Torvet i Sæby er færdig til den aftalte tid, og dermed kommer julehandlen til at foregå gnidningsfrit.

For en uges tid siden var samme Hans Ole Kalhøj ellers i ondt lune, fordi Frederikshavn Kommune endnu engang havde givet tilladelse til at grave i Sæbys midtby omkring juletid. Hvilket ikke kan undgå at genere butikkerne voldsomt.

Denne gang er det fibernet, der skal graves ned i mulden, og først var det meningen, at arbejdet skulle afsluttes 14. november. Men den deadline skred i svinget, og nu hed det sig, at gravearbejdet ikke blev afsluttet før 28. november - to dage før det store juletræ på Torvet skulle tændes.

- Arbejdet er faktisk allerede afsluttet, alle aftaler er overholdt, så nu er julen reddet, siger en glad Hans Ole Kalhøj, der samtidig kan glæde sig over, at politikerne i teknisk udvalg vil have fremtidige gravearbejder i kommunen bedre koordineret.

Det sker på et udvalgsmøde i januar.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...